Tjærekosten
Hjem > Arbejde > Asfaltarbejde på grønland

Asfaltarbejde på grønland

 

Grønland Sønder Strøm-fjord uge 29-31

 

I foråret 2015 kom min formand og sagde: ”De mangler en fræserfører på Grønland til et mindre projekt på 20 dage”. Jeg tænkte, det var en mulighed, som jeg aldrig ville få igen. Jeg havde lidt erfaring med at fræse, fordi vi i Munch selv fræser på Samsø og jeg har været på fræserkursus i Ulfborg. Jeg ringede derfor til Claus, som står for det. Vi havde en lille snak om, hvad jeg kunne og han sagde: ”Det lyder godt”. Han ville kontakte mig, når de havde set på alle ansøgningerne. 20 dage senere ringede han og sagde jeg havde fået jobbet.

Jeg skulle til Fyn og være med til at pakke de ting, vi skulle have med derop. Vi skulle gå alt igennem, hvad der kunne gå galt. Man kan jo ikke få reservedele, så nemt til Grønland. Så alt skulle vi have med hjemmefra: værktøj, olie og reservedele. Vi gik også det igennem, som vi skulle lave, og så på billeder af revnerne, der skulle laves i landingsbanen. Jeg fandt også ud af, at det ikke var asfalt, men et blandingsprodukt af beton og granitskæver blandet med bitumen. Jeg var jeg lidt nervøs, for det var ikke noget, jeg havde arbejdet med før. Men jeg er altid frisk på en udfordring, da man altid kan lære noget nyt. Jeg skulle også have en makker med, som hed Jens, han har været på Thule-basen, og var vant til at arbejde med beton.

Vi skulle også have Færinger med, som Jens havde udvalgt fra et vikarbureau. Han havde arbejdet med dem før og kendte dem. Jens og jeg tog derop et par dage før, for at pakke containere ud med maskiner og alt, hvad vi skulle bruge. Vi gennemgik arbejdet med lufthavnschefen, sikkerhed og brandvæsen om, hvornår vi måtte komme på landingsbanen. Det meste af arbejdet skulle udføres om natten. Den første revne vi gik i gang med lå for enden af landingsbanen, da der ikke var nogen af de fly, som kom der, skulle bruge hele banen. De spærrede det nederste af banen af, men vi måtte selvfølgelig stadigvæk ikke være på banen, når den var aktiv. Vi skulle ikke være færdige med randen. De andre revner skulle være lukket igen om morgenen, så der kunne lande fly på det og betonen skulle være tør.

Vi havde mange problemer med blanderen, nogen gange var der noget der satte sig fast i den, så vi blev nødt til at skille den ad. Det var træls, fordi vi havde tiden imod os, revnerne skulle være lukket og betonen skulle have 4 timer til at tørre i, inden flyene kunne lande. Men det gik lige hver eneste aften og vi fik det lukket igen.

En af dagene, havde vi fri, så vi kørte ud og så naturen i Sønderstrømfjord. Det er et fantastisk landskab. Der var helt bart kun lidt buske og meget små træer. Men højdeforskellen var utrolig lodrette klipper, der bare steg op helt vildt og dybe dale med søer i bunden. Ude i det fjerne kunne man se indlandsisen og man følte næsten, at man kunne røre den, selvom den var næsten 30 km væk. De bare landskaber gjorde det svært at afstandsbedømme. Vi var ude at se et vandfald, og vi var næsten helt ude ved indlandsisen. Vi kunne også se, hvordan tingene ikke kunne forgå, for luften var meget tør. Der var blandt andet et flyvrag der lå og slet ikke ville forgå eller ruste. Vi var ellers heldige både med vejr og myg. (I foråret kom frosten ligesom myggene havde lagt æg, så der var ingen myg). Det var de ellers meget plaget af.

 Solen skinnede fra en skyfri himmel og der var 20-25°.

Alt i alt var det en rigtig god oplevelse.

Af Svend Hansen    

 

powered by CMSimple | NMuD